Jeg husker tydeligt en af de første gange, hvor jeg læste op for Julia. Jeg læste uhyggelige historier op for hende. Hun lå bare dér og lyttede spændt til hvert ord jeg fyrede af. Når eventyrene blev uhyggelige og jeg hævede min oplæser stemme, så greb hun fat i min hånd og kiggede på mig med store hundeøjne, og spurgte så, skete der noget med hende? Hun levede sig virkeligt ind i historierne. Det var en sweet oplevelse, at se hende være tryg ved mig og være så fascineret af mine historier. Efter længere tids oplæsning, faldt hun til sidst i søvn liggende ovenpå min hånd, så jeg måtte forsigtigt skubbe min hånd ud, fra under hendes hoved, så hun ikke vågnede. Så lagde jeg dynen op over hende og puttede hende. Så gik jeg ud for at pakke hendes tøj klar til om morgenen, hvor jeg ville tage hende med ud til min veninde og hendes heste, så Julia kunne ride lidt. Om morgenen stod jeg op, tændte for lidt morgen tv til Julia, mens jeg lavede morgenmad til os. Mens vi spiste morgenmad, spurgte hun mig spændt om hvad vi skulle lave i dag. Hun blev helt hysterisk glad da hun fik at vide, at jeg ville lade hende ride på min venindes hest. Hun ved godt hvor meget jeg hader heste. Da vi kom ud til stalden, løftede jeg Julia op på hesten og holdte hende i hånden, indtil hun var tryg nok på hesten. Jeg stod og filmede hende mens min veninde hjalp Julia og hesten rundt i ridehallen. Julia var kun en lille klump på min venindes fuldvoksne hest. Det blev nogle funny billeder jeg fik af dem. Dog var dette et specielt øjeblik, som jeg formentligt altid ville kunne huske.
Skrevet/erindret af Jeppe Bjerregaard
